GeorgBrandesLevned_1908

162

Andet Ophold i Polen 6 .

Foredragene blev iøvrigt meget omtalte ogsaa i de rus­ siske Aviser. Langt fra at misstemme frisindede Elementer i Rusland imod mig bevirkede de, at jeg i selve Varshav modtog gentagne Opfordringer til at komme til Petersborg og tale der. I ét Brev, jeg modtog fra en meget begavet Mand, hed det: „On vous aime assez içi pour vous rendre le séjour agréable même après Varsovie.“ I et andet: „Péters- bourg vous dit comme Mlle Lespinasse à son amant: je vous aime; je souffre sans vous; je vous attend.“ Opfordringerne kunde ikke være hjerteligere. Men det forekom mig, som tilføjede jeg Polakkerne en Tort, ifald jeg nu fra Varshav tog til Petersborg. Jeg svarte da med Afslag, men lovede mig selv og mine Indbydere, at jeg vilde tage til Rusland det følgende Aar, og da direkte fra Kjøbenhavn. Jeg véd det saare vel: Hine Indtryk er længst fortrængte af andre stærkere; de Mennesker, der modtog dem, er ældede eller døde. Hin flygtige Begejstring er for længst saa glemt som havde den aldrig flammet op. Min Optræden i Varshav var en Foreteelse uden større Betydning som uden Følger. Er jeg end sikker paa at have saaet nogle Sædekorn, der sidenhen har spiret, alt i alt var jeg jo ikke andet end et forbifarende Fænomen. Men har mit Ophold i Varshav end ikke kunnet betyde noget større for Polen, det har betydet meget for mig selv. Det gav mig mine Kræfter tilbage, forvissede mig om dem, satte mit Væsen i Svingning paany. Man tro blot ikke, at mit Udbytte indskrænkede sig til en Hoben Salon-Erfaringer og nogle Forfængeligheds-Triumfer. Ved min Mangel paa Kendskab til Sproget var jeg natur­ ligvis forhindret fra at studere Folk og Land i brede Træk. Men jeg havde gennem den polske Literatur modtaget et

Made with