GeorgBrandesLevned_1908

FORHOLD TIL UDLAND OG INDLAND I 1886

l. I Kjøbenhavn ventede en stor Masse Arbejd paa mig, Omarbejdelsen af flere Bind Hovedstrømninger paa Tysk, Forberedelse af Forelæsninger, og en Mængde forskelligartede Korrekturer. Jeg havde i det Øjeblik Arbejder under Tryk­ ken i Boston, Varshav, St. Petersborg, Leipzig, Frankfurt og Berlin. Jeg fordybede mig i fransk Literatur, idet jeg agtede at holde Foredrag om den. I Zola’s L’Oeuvre slog mig mest de oftere forekommende Ord les longs découragements de l’artiste, den Modløshed, jeg kendte saa godt. Imidlertid savnede jejg ikke Paaskønnelse udefra. Pol de Mont sendte mig en Digtning, der var tilegnet Georg Brandes. Carl Ewald tilegnede mig sin ny Roman Lindegrenen og Schan- dorph sin nye Digtsamling. Kristiania Studenter havde anmodet mig om at tale for dem i Slutningen af April, og da jeg tog imod Tilbudet, fik jeg fra Norsk Arbejdersamfund en Opfordring af samme Art. Paa Skibet, som skulde føre mig til Norge, sagde Kap­ tajnen kort efter Afgangen: Generalstorm! og alle Bølger gik i nogle Timer over det høje Dæk. Det sneede desuden voldsomt. Saa blev Vejret stille.

Made with