GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 167 alle tilpas. Ved et Gilde i Studentersamfundet angreb Hans Jæger mig for at jeg ikke havde talt om ham istedenfor om Polen. Det kunde jo være ganske underholdende at høre om „disse undergaaede Folk“, men hvad man havde ventet af mig, var, at jeg skulde tage Stilling til ham og hans Sag, som den var udviklet i hans Bog Kristiania-Bohémen. Jeg svarte skemtende: „Jeg vidste ikke af, at De er Verdens Midtpunkt“. Enkelte Andre talte imidlertid i samme Aand. En stor Del af Ungdommen med Mænd som Advokat Lud­ vig Meyer og Maleren Christian Krohg i Spidsen var helt optagne af Hans Jægers Lærdomme, som formelt gik ud paa, at Literaturen skulde indskrænke sig til sandheds­ kærlig Optegnelse af det virkelig Hændte, særlig det, der ellers ikke betragtedes som omtaleligt, reelt gik ud paa God­ kendelsen af en ubetinget erotisk og sensuel Utvungethed som ene lyksaliggørende Menneskeslægten. Skøndt Hans Jægers Bog bl. A. ved Maaden, hvorpaa den drog enkelte Privatmænd som Skavlan og Bjørnson ind i Fortællingen, stødte an mod god Kunst og god Smag, var Regeringens Holdning overfor den uforsvarlig. Det var helt trist at se Norges første Venstreregering, at se Johan Sver- drup, hvem Jæger havde forgudet, kræve Forfatteren an­ klaget for utugtig Skrivemaade og besørge ham sat bag Bolt og Slaa for lange Tider. Det havde været mig umuligt at godkende Jægers Lærdomme; men det var mig umuligere at godkende Myndighedernes Holdning overfor ham. Jeg fik da begge Parter imod mig. De unge Hedsporer i hans Følge harmedes over min Kulde, og i de Jæger fjendtligt sindede Organer som Kristiania Dagblad, blev jeg, paa Grund af min Synsmaades Ulighed med Bjørnsons, under Over­ skriften Fritænkersk Reaktion angrebet sammen med Jæger som reaktionær: Hvad den fritænkerske Reaktion vilde, var „Opløsning af Familielivet“. Pudsigt nok havde denne Ar