GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 169 fjendtlig Karakter og i ethvert Tilfælde maatte opfattes som ganske privat. Man havde i Kristiania sagt mig, at Aftenpostens Refe­ rent, som ikke selv havde Adgang til Salen, havde anmodet en af de Opvartere, der forsynede Deltagerne i Gildet med Drikkevarer, om af og til at have et vaagent Øje med hvad der foregik og af og til at laane Diskussionen et aabent Øre og saa i sine ledige Øjeblikke meddele Referenten, der ven­ tede i en Restaurant i Nærheden, Resultatet af sine Iagt­ tagelser. Dette forklarede og undskyldte jo meget, som ellers maatte tilskrives ganske gemen Løgnagtighed. Skønt Opvarteren rimeligvis anspændte sin Opmærk­ somhed, havde han undertiden hørt fejl, undertiden misfor- staaet; han maatte jo have et aabent Øre for mangt et Vink, der laa udenfor Ordskiftet. Hertil kom, at Aftenpostens Referent paa Grund af manglende Evne maaske ikke har kunnet hæve sig til Op­ varterens Niveau og mere upartiske Standpunkt. Intet Under altsaa, at Resultatet blev bedrøveligt. Ikke en Sætning, der var lagt mig i Munden, havde jeg sagt, og neppe en Sætning af dem, der anførtes, var bleven sagt imod mig. Saaledes lod Aftenposten (og efter den Dagbladet og Nationaltidende) Advokat Ludvig Meyer kalde mig lumpen. Hr. Meyer brugte vistnok Ordet lumpen, dog ikke om mig, men om visse Skribenter, der først bekendte sig til radikale Anskuelser, senere faldt fra — hvad dog altid gjorde nogen Forskel. Han nævnede to Navne, som Opvarteren havde overhørt og som jeg ikke skal gentage. Dernæst lod disse Blade mig sige, at det var ikke altid de bedste Tanker, som ikke kunde forstaas af Idioter. Jeg sagde Millioner. Opvarteren havde hørt fejl.