GeorgBrandesLevned_1908

170 Forhold, til Udland og Indland i 1886 Den næste Dag ved det sluttede Middagsselskab i Sand- viken havde Referenten atter havt en Opvarter til Hjemmels­ mand og Resultatet blev ikke smukkere. Nationaltidende bragte følgende Notits: Dr. Georg Brandes i Norge. Under vor Landsmands Ophold i Kristiania var der foranstaltet en „Æres-Middag“ for ham, og ved denne var det „med megen Takt“ — skriver Kristiania Aftenposten — overdraget Sagfører L. Meyer at holde Festtalen for Gæsten. (Hr. Meyer havde et Par Aftener forud temmelig utilsløret sigtet Dr. G. Brandes for at være „lumpen“). I bemeldte Tale fik Dr. G. Brandes bl. a. at høre, „at hans Standpunkt nu forlængst var tilbage­ lagt“. Dr. Brandes „takkede bevæget for Skaalen, idet han fremholdt, at han af denne havde faaet det Indtryk, a t hans Tid snart var forb i.“ Nogen Bevægethed lagde jeg ikke for Dagen. Men hverken havde Hr. Meyer sagt noget, der nok saa fjernt lignede det, der var lagt ham i Munden, eller jeg en Stavelse, der havde den ringeste Lighed med det, der her endog som Citat med udhævet Skrift blev tillagt mig. Indenfor mere humoristiske Grænser bevægede Spasen sig, naar den ubekendte Opvarter eller den anonyme Stymper af en Referent fandt, at hvad jeg i et Foredrag om Polen havde sagt, ikke var andet end „hvad ethvert almindelig dannet Menneske vidste om dette Land“. Hvorfor ikke straks sige enhver almindelig dannet Opvarter? Der var ganske sikkert ikke én Enkelthed i mit Foredrag, som Avi­ serne nogensinde havde anet det Ringeste om; der blev ikke nævnet et eneste Navn, de før havde hørt. Men de troede, det hørte til almindelig Dannelse at vide alt dette og vilde ingen Blottelse give sig. I Kraft af en Korrespondance til et andet Blad, der med nogle Udeladelser aftryktes — meddelte det danske