GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 173 var bleven boycottet i Sverig, og gjorde mig et Besøg. Hun var fra Skaane, Landbarn og dog tidligt Dame, hos hvem jeg endnu ikke kunde spore den historiske Sans og Interesse, der gjorde hendes senere Bøger værdifulde. Omtrent samtidigt indfandt sig i Kjøbenharn Fru Vic­ toria Benedictsson, en høj Dame, der langsomt bevægede sig paa Krykker, da hun havde været sengeliggende i Aare- vis. Hun var en aarvaagen Aand, der efterhaanden udvik­ lede et alvorligt Fortællertalent. Som Digterinde skortede det hende paa Selvtillid, og hendes Talent var bestandig som bristefærdigt overfor Kritiken, ifald denne tog lidt haardt paa hende. Ret ulig hende var Fru Alfhild Agreil, da ikke min­ dre omtalt end Fru Edgren, en af de mange svenske Damer, Ibsens Dukkehjem og Kvindebevægelsen havde vakt. Hun havde da endnu ikke fundet sit Felt, ikke udfoldet de Evner, hun senere i komisk Retning lagde for Dagen. Paa den Tid gensaa jeg ogsaa den Frøken Ribbing, jeg netop tyve Aar forinden hos Digteren Frederik Paludan-Miiller havde beun­ dret som fuldendt Dejlighed. Nu var hun ældet og hendes Skønhed svundet med de halvhundrede Aar. Hun stod i min Fantasi som Venus fra Milo lyslevende, og Indtrykket af det Skønnestes Forgængelighed var afskyeligt. Senere indfandt en Dag sig to nye svenske Skribenter Axel Lundegård og Ola Hansson, hvem jeg straks indbød til Frokost og senere stadigt modtog, hvad jeg fik Anledning til grundigt at fortryde. 4. Den forfærdelige Tidsspilde, som Plagerierne fra Om­ verdenen, en Post, der allerede da naaede til en Snes Breve om Dagen, og de talrige Besøg af Kjøbenhavnere og Frem­ mede foranledigede, bevirkede, at jeg i det Halvaar jævnlig

Made with