GeorgBrandesLevned_1908

178 Forhold til Udland og Indland i 1886 Vi gik med Skib til Horsens, og under Rejsens sidste Timer holdt Folketingsmand Frederik Bajer, Fredskongres­ sernes senere Formand, støttet til en Mast, et langt Fore­ drag for os om hans Valgkreds, hvortil vi rejste, om For­ holdene der, om de urimelige Angreb, hvorfor han havde været Genstand, og den Oprejsning, han havde faaet. Lang og ivrig stod han der og talte vidtløftigt uden ret at betænke, hvor upaalidelig Interessen for hans Tilbageblik var hos unge Studenter, der levede i Nuet og Fremtiden. Vi ankom til Horsens ved Middagstid. Jeg for min Del blev ført til en flink og dygtig Mand, Bogtrykkeren Arnold Jørgensen, hos hvem jeg spiste og hvor adskillige af Egnens Mænd kom at gøre mit Bekendtskab. Jeg har mange Aar efter af den senere Conseilpræsident, Hr. J. C. Christensen, erfaret, at han som ung Skolelærer var blandt dem, der saaledes kom at hilse paa mig. Ud paa Eftermiddagen var der et stort Møde i Horsens, hvor jeg ikke var udset til Taler, men hvor der fra alle Sider raabtes, jeg skulde be­ stige Talerstolen. Jeg sagde da bl. A .: Der er flere Maader at føre en politisk Kamp paa. En, jeg ikke vilde anbefale, er denne kendte og i Danmark hyppigt anvendte, som be- staar i med truende Miner og knyttede Hænder at rette disse Ord til Modstanderen: Tag dig i Agt! tag dig i Agt! Pak sammen med din Uforskammethed! For viger du ikke nu — saa . . . saa . . . saa gør jeg det! Jeg kan ikke sige, at denne korte Tale vakte Henryk­ kelse. Man var altfor sikker paa Venstres Udholdenhed. Talen gav i uskyldig Profeti et tro Billede af Fremtiden. Ud paa Aftenen blev jeg hentet af min brave Gaard- mands-Vært Jens Kjær fra Vrønding, der havde faaet Erik Skram og mig til Gæster. Det var en af de bedste og klarest tænkende Mænd, jeg har kendt, en Pryd for danske Bønder.