GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 179 Han kørte os næste Dag til Hansted Skov, hvor der i en dyb Slugt mellem høje Bakker, paa hvis Grønsvær titusind Mennesker havde lejret sig, var rejst en landlig Talerstol. Jeg var den sidste, som fik Ordet, og holdt under levende Bifald den Tale, som findes i mine Skrifter (XII, 265). Da jeg gik ned paa Pladsen, kom Viggo Stuckenberg, som deltog i Turen, mig i Møde, og jeg havde min første lange Samtale med denne fine og dybe unge Digter, der her paa Pladsen mellem de støjende og muntre Mennesker, der snart hengav sig til Festligheder og Dans, fortalte mig sit Ungdomsliv og indviede mig i sine Forhaabninger og Længsler. Min Tale i Hansted Skov gav ved dens radikale Tilsnit Anledning til Udbrud af Forbitrelse og Spot saavel i Venstre­ som i Højreblade. Morgenbladet havde to lange Artikler imod mig, Dagsavisen anfaldt mig, Dagens Nyheder haanede mig under Overskrift Løveridderen. Men den jyske Avis Horsens Folkeblad gjorde sig lystig over alle disse Blade og erklærede, at jeg derovre kunde glæde mig ved almindelig Yndest. Imidlertid vedblev jeg at afgive stadig Næring for den kjøbenhavnske saakaldte Vittighedspresse. Snart figurerede jeg i de Dage i den som Pjerrot, der æder Blaar, snart som Præst ved Dagsavisens Begravelse. 6 . Det havde nu i vel tre Aar i Danmark været Skik, at saasnart jeg satte Pen til Papiret, fremtraadte der En med Beskyldning for, at mit Arbejde var stjaalet. Da jeg udgav min Afhandling Aladdin, fik denne Beskyldning et humo­ ristisk Anstrøg, idet Hr. P. A. Rosenberg anklagede mig for at have plagieret noget, min Avindsmand, Hr. Rudolf Schmidt, skulde have skrevet om samme Genstand. Den ulovlige Til- 12 *