GeorgBrandesLevned_1908

180 Forhold til Udland og Indland i 1886 egnelse var saa meget utvivlsommere, som der baade i min Afhandling og hans Produkt fandtes (som det med en koste­ lig Vending kaldtes) „ordret“ samme Ord: døgnlang. — Des­ uden skulde Grundtanken i det mig Ubekendte, som Hr. Schmidt 1873 havde produceret, være den samme som i min Afhandling. Jeg maatte da offenligt eftervise, at denne Grundtanke fandtes udtrykt dels i mit Essay om H. C. An­ dersen fra 1869, dels i Indledningsforelæsningen til Hoved­ strømninger fra 1871, som Hr. Schmidt havde kendt, siden han allerede 1872 havde skrevet nogle smaa Taabeligheder og Ondskaber imod den. I denne Tid som til enhver anden indfandt der sig hos mig det sædvanlige Kontingent af Gale, hvis Magnet jeg nu en Gang er, Opfindere, Opdagere og deslige, med forrykte Ideer og Projekter, miskendte Digtere og Tænkere, der traadte over min Tærskel varierende den ufravigelige For­ mel: Jeg kommer ikke for min Skyld, men for Deres. Det er ikke heldigt for en Astronom, naar det efter hans Død med Rette maa siges om ham: „Paa hans Tid fremtraadte paa Himlen en Stjerne af første Rang, men han opdagede den ikke.“ Dog fik jeg ogsaa rørende Besøg: En Dag kom til mig en Arbejder fra Tuborg Fabriker, hvis Ben var bleven be­ skadiget, idet en Tønde var styrtet ned derover, og som derfor nu vilde forsøge at tjene sit Brød ved Journalistik. Manden var et godt og skarpt Hoved, kun endnu yderst barnlig i sin Kritik af sociale og kirkelige Forhold. I Sam­ talens Løb havde jeg meddelt ham, at Bibelen selv gav En Midler i Hænde til Gendrivelse af Sagnet om David som Goliaths Drabsmand, idet jeg gjorde ham opmærksom paa Stedet (Anden Sam. 21,iø), hvor det hedder: „Elchanan, Søn af Jagare-Orgim fra Bethlehem, slog Goliath fra Gath, hvis Spydstang var som en Væverbom.“ Slagen af denne nye

Made with