GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 181 Visdom ilede han fra mig lige ud til sin Sognepræst og be­ skyldte denne sagesløse Mand for at fare med bevidst Usand­ hed, da han var delagtig i Forherligelsen af Kong David for en Bedrift, som kun Smigreri havde tillagt ham. I de Dage blev jeg af min tyske Forlægger Veit & Comp. foranlediget til at offenliggøre en lang tysk Erklæring mod Piratforlæggeren Barsdorf, der ødelagde mig ved Udgivelsen af mine Bøger uden mit Samtykke. Dette medførte en Mod- Anklage fra hans Side for at jeg til anden Udgave af Den romantiske Skole i Tyskland havde benyttet store Stykker af den ældste tyske Oversættelse, som han havde tilkøbt sig. Rigsretten i Leipzig, for hvilken Sagen appelleredes, gav ham Medhold, den danske Presse tiljublede ham, og jeg saa alt Haab om nogensinde at komme paa grøn Gren ved Hjælp af det Publikum, jeg havde vundet mig i Tyskland, forsvinde. En sagde til Pusjkin: Beklag dem ikke, Ulykken er en god Skole. — Uden Tvivl, svarte Pusjkin; men Lykken er et bedre Universitet. Det eneste virkelige Hvilepunkt, jeg havde den Som­ mer, var en Aften tilbragt ene med Julius Lange i Lange­ linjes Pavillon. Det var en smuk og stille Aften, da hele Kjøbenhavn var taget i Skoven, og vi havde Stedet næsten for os selv. Det var ni Aar siden, vi saaledes havde til­ bragt en Aften ene sammen. Det var en af de lyse Nætter, hvor det røde Skær paa Himlen binder Øjet, mens Stjer­ nerne blinker blegt og Havet slumrer. Vi sad et Par Timer i dæmpet Samliv, næsten uden at samtale, af og til vekslende nogle Ord om Ting, der havde Betydning for os begge. Begge var vi i vore Tanker langt fra Kjøbenhavn, højt over Kjøbenhavn, skønt vi nu begge var bosatte der. Jeg sagde til Julius Lange: Forleden Nat havde jeg en Drøm. Kong Valdemar den Første og hans Mænd stod