GeorgBrandesLevned_1908

182 Forhold, til Udland o g Indland i 1886 sammen paa Slotsholmen, som da var øde og tom. Noget borte fra dem stod en Flok Mennesker og stak Hovederne sammen. Hvad foregaar der? spurgte Kongen. Der sladres, Deres Naade! lød Svaret. Da rettede Absalon sig, pegede derhen med sin udstrakte Haand og sagde: „Dér skal Havn bygges.« 7. Medens jeg ofte søgtes af hjemlige Forfattere som Viggo Stuckenberg eller Laurids Bruun, hvis første Skridt jeg stræbte at jævne for dem og som senere skulde holde de Løfter, de dengang gav, og af enkelte Forfatterinder som Alvilde Prydz og Massi Bruhn, fik jeg dels Besøg af mange fremmede Literatorer som Julius Grosser, dels mange Breve fra udenlandske Skribenter, der havde vundet et Navn eller skulde vinde sig et. Blandt dem var den amerikaniserede Nordmand Hjalmar Hjort Boyesen, Professor ved et ameri­ kansk Universitet og særligt inde i tysk Literatur og Aands­ liv, der sendte mig en lang Kærlighedserklæring og skrev en Afhandling om mig i en amerikansk Revue. Han kom ogsaa snart derefter fra Amerika og gjorde mit Bekendtskab. Hæderlig af Karakter, en Pryd for sine Landsmænd i de Forenede Stater, elskværdig og dannet, men hæmmet i sin Aands Rørighed ved Frygten for at give nogetsomhelst An­ stød (særligt ved Frygten for at saare sin engelsk-amerikanske Familie ved en Udtalelse eller Mening, der ikke syntes sel­ skabelig korrekt) var Hjalmar Hjort Boyesen ude af Stand til at udvikle Originalitet. Han var tidligst blevet paavirket af Bjørnson, havde senere været underkastet amerikansk og tysk Indflydelse, havde vundet Spielhagens Venskab, og var en helt igennem frisindet, men ogsaa helt igennem uoprinde­ lig og forsigtig Mand.

c