GeorgBrandesLevned_1908

Forhold til Udland og Indland i 1886 183 Forsigtighed var den Egenskab, som mindst kunde til­ lægges en anden stræbende Aand, som paa dette Tidspunkt fra Udlandet henvendte sig til mig og sendte mig sine første Arbejder, Østerrigeren Hermann Bahr. Han var da ivrig Socialist og havde i et vittigt Flyveskrift hævdet den rene Marxisme mod den aldrende Schaffle (S.: Die Aussichslosig- keit des Socialismus , B.: Die Einsichtslosigkeit des Herrn Schaffle). Han havde da skrevet et Skuespil, hvis drama­ tiske Mangler han betonede stærkere end jeg, men som røbede en livfuld og tankerig Aand, anlagt til Oprør mod Vedtægt. Hans Smag var ikke sikker; hans Roman Die gule Schule stødte mig ved Uskønhed; men han var øjen­ synligt en af Fremtidens Mænd. Medens Hermann Bahr i den sydtyske Literatur dristigt og uden at vække Anstød behandlede kønslige Problemer, var man i Norden paa dette Punkt som paa andre langt tilbage. Christian Krohgs humane og uskyldige Bog Alber- tine, der behandlede den tvungne Prostitutions Afskyelighed, affødte et saadant Skandal-Skraal, at jeg i den Anledning ansaa mig forpligtet til at rette et aabent Brev til Romanens Forfatter. 8 . Imidlertid optoges mine Tanker ikke blot af Arbejdet med de tyske Romantikere til Leipziger-Udgaven af Hoved­ strømningers anden Del og af den anstrengende Korrektur paa Teksten til Em inent Authors, der helt maatte omkalfatres, men af dansk Politik og af den i dens Tjeneste staaende danske Journalistik. Den nøgterne borgerlige Konservatisme i Taine’s da ud­ kommende Revolutionshistorie havde nedslaaet mig uden at rokke mig. Jeg bidrog mit til at bekæmpe den af den

Made with