GeorgBrandesLevned_1908

184 Forhold, til Udland og Indland i 1886 danske Regering repræsenterede Reaktion, der snart ved en Højesteretsdom fik sin Sejr bekræftet og beseglet. Efter min Opfattelse burde Venstre nu have kastet sig paa aande-> lig Revolutionering af Folket, have taget Grunden bort under Gejstlighedens Stilling osv. Men jeg vidste, at intet Saadant vilde ske. Jeg skrev en Mængde politiske Artikler, Aaben- baring og andre. Til Bladet Politiken havde der i et Aars Tid været knyttet en ung Mand, der var Journalist med Liv og Sjæl og som ofte søgte mig. Han havde ved en Artikel om Prin­ sesse Maries Indtog i Kjøbenhavn gjort sig bemærket af mig, der da opholdt mig i Varshav. Henrik Cavling var dengang bl. A. ivrig for at samle Politikens Medarbejdere til en ven­ skabelig Sammenkomst, hvortil han redigerede et Nummer af Bladet, der ikke kom Offenligheden for Øje og hvortil jeg bidrog. Da han i Begyndelsen af 1887 vilde tage læn­ gere Ophold i Paris, samledes Medarbejdere af Politiken en Aften til Afsked med ham i et Gilde, der havde en meget hjertelig Karakter. Blandt de gode Talere var Thomas Graae, der endnu er journalistisk virksom, og J. K. Lauridsen, den fortræffelige jyske Agitator, hvis Dialekt var saa energisk og hvis Vid saa uimodstaaelig djærvt. Ved et Vælgermøde i samme Maaned talte Kaptajn Fischer, Grev Holstein og jeg under endeløst Bifald; jeg var ogsaa Stiller for Kaptajn Fischer paa Valgdagen, der bragte Venstre et kraftigt Nederlag. Aldrig havde jeg taget saa ivrig Del i noget Valg. Paa det Møde, hvor jeg talte, havde jeg i hidsende Ord op­ fordret Vælgerne til at vise sig som Mænd, og jeg skrev i de sidste Dage før Valget mere end en Snes smaa agitatoriske Artikler, dels personlige, dels af almindeligt Indhold. Jeg anfører et Par saavel af de personlige som af de almene: