GeorgBrandesLevned_1908

R U S L A N D

1 . Under disse Omstændigheder var det godt, at jeg min­ dedes om mit Forhold til Rusland, idet baade Melchior de Vogiié nævnte mig i Fortalen til sin Bog Le Roman Russe og Reinholdt anførte mig i sin Geschichte der russischen Litteratur, saa lidet det end var, jeg om Rusland havde skrevet. Samtidig kom der atter og atter Bud fra Rusland om at man var ved at tabe Taalmodigheden. Man havde for­ længst ventet de Oversigter over mine Foredrag, som skulde forelægges Censuren, og som maatte komme forud for mig selv. Man undredes over, at jeg viste mig at være en saa- dan Cunctator. Da en Dag et Telegram fyndigt krævede: Envoyez immédiatement, venez ensuite! tog jeg mig sammen, ud­ arbejdede hurtigt franske Oversigter over fire Foredrag: Den russiske Roman, Den literære Kritik, Emile Zola, Danmark i det nittende Aarhundredes første Aariier, og sendte dem afsted. Snart fulgte jeg selv. Efter en stormfuld Rejse over Kiel til Berlin begav jeg mig paa den lange Jernbanekørsel til St. Petersborg. Vejret var i de første Dage af April

Made with