GeorgBrandesLevned_1908

190 Rusland godt og klart. Stærk Sol laa over flade Marker. Sparsomt saas Gran og Birk. Et Glimt af Tilsit, hvor Napoleon og Alexander mødtes. Et Blik paa Marienburg, det polske Slot i det Fjerne, en mægtig gammel Bygning med Taarn og Mure af rødt Tegl, stærkt besunget i polsk Poesi. Hinsides den russiske Grænse var Egnen trist, umale­ riske Landskaber med tømrede Bjælkehuse, Landsteder med grønne Tage, alle tomme og lukkede. Indskriften paa dem: Til Leje! Samtale med en Herre i Waggonen, der fore­ stillede sig som Grand Ecuyer de l’Empereur. Han indbød mig under et Stationsophold paa et Glas Vin, fortalte om Hoffet, kendte Kejserinden. Stationen Gatchina. Dér og ved alle Holdesteder i Petersborgs Nærhed paa Stations­ bygningen hellige Billeder med en Bøsse under, og ved Siden af et stort Kapel med en blaa Kuppel. — Vi var i St. Petersborg. Passauvert med flere andre modtog mig paa Stationen. En Kusk i blaa Slaabrok med bredt Skærf om Livet kørte os til Gagårinska Nåberedjnaja. Under den 43 Timers Kørsel gennem Landskabet i Tøsne havde jeg læst de da nys udgivne Breve fra Goethe til Charlotte v. Stein, som danner Grundlaget for hans Italienske Rejse, disse levende, ægte og rige Breve, der i tro, inderlig Hengivenhed hver Aften under Træthed var rettede til en Kvinde, der smaalig og raa svarede ham med Arrigskab over at han var rejst, og ved sine knibske og desperate Svar undertiden for næsten fjorten Dage øde­ lagde hans Evne til at optage og lære. Jeg rørtes over hans Ydmyghed overfor den uværdige Kvinde, der i sin Ringhed overfor ham end ikke begreb, at han maatte se Italien, før han døde. Hans Genialitet var mig selvfølgelig fjern, neppe mindre

Made with