GeorgBrandesLevned_1908

Rusland

191 hans næsten pedantiske Ordenssans i Planlægning og Studie- Indretning, denne Arv fra Faderen; men netop i disse Øje­ blikke vaagnede et med hans beslægtet Følelsesliv i mig. Jeg trængte som han nu til at leve , til engang igen at svømme og ikke vade. 2 . Og det skete mig. Ikke noksom kan jeg være de Mænd taknemmelig, der bevægede mig til at foretage denne Rejse til Rusland i Foraaret 1887; thi den meddelte mig en Følelse af overvældende indre Berigelse og satte Tidsskel i mit Liv. Paa den stiftede jeg Bekendtskaber, der blev be­ tydningsfuldere for mig end noget, jeg havde stiftet i mange Aar. Jeg aandede ny Luft, opdagede en for mig ny Verden, levede nogle Maaneder igennem i hvad der for mig var Lykke. Det er Lykke at føle sit Væsen forøget. Selv om For­ øgelsen mere udvortes kun bestaar i ny Kundskab eller ud­ videt Synskres, er Fornøjelsen stor. Men i Virkeligheden er der jo i det Tilfælde, hvor man lærer et nyt Liv at kende, ikke Tale om en blot stoflig Formerelse af Kund­ skabsmængden. Der aabnede sig nye Kilder i mig, og jeg blev ny for mig selv gennem de ny Indtryk, jeg optog i mit Sind. Hvor er det vanskeligt at begrebsbestemme dem! Blot saadan noget som de Fornemmes smidige Gratie eller som Tjenernes fortrolige Underdanighed satte mig i ny Stemning. Det var ikke, som i Italien, Skønhedsindtryk, der greb mig. (Kvinder, jeg de første Dage saa i Tusindvis paa Gaderne, var grimme og uskønt paaklædte; Mændene tog sig noget bedre ud, især Oldinge med karakterfulde Ansigter.) Nej, det var aandelige Indtryk, som fra først af fyldte mig. De