GeorgBrandesLevned_1908

192 Rusland Samtaler, der førtes med mig, syntes mig uhørt fængslende; jeg lærte bestandig af dem, og fornam, at jeg var skabt til at lære, hurtigt og omfattende. Ved første Blik paa St. Petersborg maatte jeg mindes Tegnérs Ord: En Trone staar dér i Sumpen, og Konger knæler, hvor vi sendte vore Hjorder paa Græs. — Saa fængslede mig det Naturen Aftvungne og det rumligt Stor­ ladne ved Byen med dens Kontraster. Ved min Ankomst fandt jeg paa mit Bord et Brev fra La Société des gens de lettres, der anmodede mig om at afse en Fjerdedel af min Indtægt ved Forelæsninger til Sel­ skabet, og et andet Brev fra Helsingfors, hvori jeg anmodedes om at holde en Række Foredrag dér. Da det blev mig sagt, at jeg paa Grund af den russiske Paaske ikke kunde tale i Petersborg før mellem den 21. og 29. April, besluttede jeg straks, forinden at tale i Finland. Den umaadelige Høflighed, der blev mig vist, berørte behageligt. Sekretæren for Forfatterforeningen, Hr. Eugen Utin, begyndte sin Tiltale med Artigheder henvendte til „Europas første Kritiker“. Den største Sal i Petersborg, Festsalen i Le Crédit foncier var mig overladt, og til mit første Foredrag var Alt allerede udsolgt. En Mængde Ind­ bydelser laa paa mit Bord. Fra Moskva indfandt sig en Herre, hvem Grev Kapnist, Universitetets Kurator, havde udsendt, for at opfordre mig til at tale der og afstaa de fat­ tige Studenter en Part af min Indtægt. Min Vært, Advokaten Alexander Passauvert, kaldet „den store Advokat“, en højst skarpsindig Mand, selvstæn­ digt begavet ikke blot paa det juridiske Omraade, men almenmenneskeligt og literært, havde foruden sine Peters- borger Studier drevet evropæiske og taget den juridiske Doktorgrad i Oxford. Han levede ugift med sine to fint dannede og hjertensgode, ugifte Søstre, der tog sig af mig