GeorgBrandesLevned_1908

202 Rusland. vilde ikke tage nogen Ende. Grevinde Tolstoj og hendes Døtre hørte det af mine Foredrag, hvori jeg behandlede Husherren paa Jasnaja Poljana. Til det femte Foredrag var Trængselen saa stærk, at jeg med Nød og Neppe kunde skaffe en Dame, der kom til fra Petersborg, en Stol. I Moskva levede jeg næsten helt i mandligt Selskab med Universitetsprofessorerne og Byens Skribenter, og det mosko- vitiske Væsens Rundhed, Jævnhed, elskværdige Ligefremhed og Godmodighed virkede usigeligt velgørende. Man foran­ staltede en Række af Festligheder til min Ære, men uden al Højtidelighed, som Familiemiddage. Professorerne ved det historisk-filosofiske Fakultet indbød mig til én Middag, P ro­ fessorer og Skribenter i Forening indbød mig til en anden, Medarbejderne ved Tidsskriftet Russki Mysl og Bladet Rus­ skija Wjedomosti til en større Banket. En Deputation over­ bragte mig min Udnævnelse til Æresmedlem af det russiske Selskab a f Literaturens Dyrkere , som præsideredes af den ædle og elskelige Ruthener Professor Storosjenko, der en Snes Aar igennem til sin Død bevarede mig sit Venskab, og hvem jeg skylder det omhyggelige Gennemsyn af min Bog om Shakespeare paa Russisk. Hvem der har set Storosjenkos aabne brune Ansigt med de store Smilehuller, glemmer det aldrig. Han var den typiske russiske Lærde, naar han er ypperst. Hans Væsen var frugtbar Jord, hans Hjerte og hans Intelligens var en Enhed; men hans Intelligens inspireredes af hans Hjerte. Megen Lærdom og solid; en egen godlidende Humor uden Ironi; ingen Særhed, ingen Forfinelse, men Aand, der blev til Hjælpsomhed og Godhed. Guerrier og Literaturhistorikeren Vesselovski var for­ standigere og strengere Naturer, hvem jeg skyldte megen Tak for Imødekommenhed; Russkija Vjedomostis Redaktør, den fortræffelige Sobolevski, en af Liberalismens Grundpiller