GeorgBrandesLevned_1908

14

Udlændighedens Afslutning Misstemning, der et Øjeblik havde indsneget sig. Min For­ sonlighed indbragte mig endnu mere Bifald end min Ubøje- iighed; det er altid den, som slaar an i Danmark. Den Aften blev vistnok det danske Studentersamfund stiftet. Det var de unge Mænd, som den 5. November 1881 udvandrede fra Studenterforeningen, der i det følgende Aar oprettede dette Forbund, der i Aarenes Løb har stiftet megen Gavn. 9. Fra Olaf Skavlan modtog jeg en Anmodning om ogsaa i Kristiania at tale om de to store norske Digtere, og da jeg betænkte mig, fulgte gentagne Telegrammer. Jeg rejste da derop. Selve Rejsen var en Kæde af Uheld og Kedsommelig­ heder; saa langsomt gik den. Der gaves dengang ikke H u r­ tigtog. Den første Nat tilbragtes i Falkoping, den anden Nat i Charlottenberg. Jeg ankom nogle Timer før jeg skulde tale. I faa Dage saa jeg hele min norske Bekendtskabskres igen og glædede mig paany ved Kristiania Gæstfrihed. Olaf Skavlan og hans Frue, Alexander Kiellands Søster, indbød mig straks den første Dag. Der var i d en 'æ ld re Mands og den unge Kvindes Væsen en sammenstemt Finhed, som bevægede og tiltalte. Olaf Skavlan var en fremragende be­ gavet og kundskabsrig Mand, som ikke overkom at udføre alle de Planer, han lagde*). Hans altfor aarvaagne Selvkritik forhindrede den Selvfølelse, han ingenlunde manglede, i at gøre sig kraftigt gældende udadtil. Men det Dæmpede, der var over ham som over Den, der manglede Modet til at *) Samlede Skrifter III 411.