GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 15 udsætte sig for ikke ret at gøre Fyldest, gav hans Væsen dets særegne Tiltrækning. Hos ham, som tidligere hos Alexander Kielland i Stavanger, traf jeg den fortræffelige, unge Kvinde, der senere skulde blive Maleren Eilif Peters- sens Hustru, Frk. Magda Kielland. Skuespillerparret Gundersen og Fru Gundersen, hvem jeg havde lært at kende under mit første Ophold i Norge, havde jeg Fornøjelse af paany at tale med. Begge tog det alvorligt med deres Kunst; han var en dygtig Karakterskue­ spiller; hun havde mer end nogen anden skabt den moderne norske Tragedie paa Scenen. Hos dem var Skuespiller­ inden, den elskværdige Frk. Reimers, jeg første Gang havde set i Bergen. Jeg købte Dragter af Renkalveskind til mine Smaapiger og var efter tre Dages Ophold borte igen. Paa Hjemrejsen saa jeg nogle Dage i Kjøbenhavn stadigt J. P. Jacobsen, Hørup, Kielland, og var indbudt til et vel­ lykket Aftenselskab hos Xylograf F. Hendriksen, hvor Julius Lange, J. P. Jacobsen og Malerne af vor Kres var tilstede og hvor Krøyer udførte en Tegning af mig til Ude og Hjemme, som ikke lykkedes særdeles. Saa godt Krøyer og jeg altid har kunnet sammen, vi var for uensartede til at han nogensinde ret kunde træffe mig; han har dog ikke ladet det skorte paa Umag; thi han har udført tre Malerier og adskilligt flere Tegninger af mig. 10 . Snart var jeg igen i min Berlinske Kres. Den var i Oprør over min Bismarckartikel*). Det samme Omkvæd gen­ toges i det Uendelige. Hvor jeg gik og stod, taltes kun om *) Se Levned II Side 256.

Made with