GeorgBrandesLevned_1908

224 Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde En Dag forestillede en ung Digter, Johannes Jørgensen, sig. Han nærmede sig med stor Hengivenhed, og hans første Digte røbede Talent. Jeg skjulte ham dog ikke min ufor­ delagtige Mening om Udtryk som Rygmarvsstilk og Hjerne­ blomster. Han lagde Ungdommens barnagtige Hyperradi- kalisme for Dagen, beskyldte f. Eks. Høffding, hvis Fore­ læsninger han havde hørt, for Hykleri, fordi han havde udtalt sig for Monogamiet. Da jeg udbrød: „Han mener, hvad han siger“, svarte han, at det kunde Høffding umuligt mene. I de følgende Aar kom han hyppigt igen; jeg rettede hans første Skrifter for ham, gennemlæste dem alle i Kor­ rekturen. Da han følte sig meget ilde tilpas som Anmelder ved Socialdemokraten , skaffede jeg ham Ansættelse ved Ernst Brandes’ nyoprettede Børstidende. Min Broder viste ham da saa megen Tillid, at han jævnlig tog ham hjem med til Middag til mine Forældre. Jeg selv havde saa ondt af ham, fattig som han var og ubeskyttet, at han kunde gaa ind og ud hos mig. Der var givet Ordre til, at paa Tider, hvor jeg ikke var hjemme for nogen, kom Johannes Jørgensen ind. Skønt man skulde troet mig belært ved Erfaring, viste jeg ved den Lejlighed paany, hvor upaalidelig min Menneske­ kundskab var. Da Jørgensen blev Symbolist og grundede et Tidsskrift Taarnei, hvori han angreb mine Anskuelser uden at for­ ulempe mig personligt, standsede jeg ham, da han en Dag vilde undgaa mig paa Gaden, og bad ham dog ikke være saa smaalig, eller tro mig saa smaalig, at jeg skulde betragte Uoverensstemmelse i Anskuelser som umuliggørende et fort­ sat Bekendtskab. Snart derefter da han var bleven frisk- omvendt Katolik, angreb han mig personligt med en Lavhed, der ikke frastødte nogen af hans nye Troesfæller og som fandt det livligste Bifald hos de fleste af hans gamle. (Hvor skal man henty for Menneskers urene Aande? Mænds