GeorgBrandesLevned_1908

226 Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde men hvor det forekom mig, at han med altfor stærkt Efter­ tryk sagde Ting. som mange var enige om. Gustaf af Geijerstam havde da vakt Opsigt med en tapper, om end kunstnerisk ufuldkommen Roman Erik Gråne. Det var en Skildring af svensk Ungdomsliv ved det lille Universitet, der ligger saa nær Hovedstaden og dog dengang laa saa fjernt fra alt Hovedstadsvæsen, en Skildring som var et Nødskrig og en Anklage. Hvad Geijerstam havde villet sige, var dette: Der ligger den deroppe i det høje Nord i den bidende Vinterkulde, den skrækkeligt brolagte Smaastad med sin Lærdomsfornemhed, hvor ingen Faust, kun Wagner og atter Wagner docerer, og Livet i den besynges, og Ungdommen i den hyldes, og dens Sandhedskærlighed forherliges, og saa er dens Ungdom gammel, dens Nutid Middelalder, dens Sandhedsdyrkelse Hensyntagen, og dens Produktivitet en uafbrudt Frembringen af Homunculus’er, Smaamennesker, gjorte paa Maskine. Han havde stræbt at ordne Alt om det Højdepunkt, der naturligt frembød sig for hans Upsalaroman, den ceremoni­ elle og pompøse Indvielse af den ny Universitetsbygning i 1879 med Erkebispens Tale ved Grundstenens Nedlæggelse, med de højlydt forkyndte Kongeord: og med den gamle Domkirke-Nisses urokkelige Overbevis­ ning om at det ny Universitet ingensomhelst Fornyelse vilde medføre, men at Alt „biir som det e r “. En stor Del af den Ungdom, der fremførtes, gik aandeligt tilgrunde i Hykleri og Snobberi, mens den forøv­ rigt gjorde Embedsmands-Carriere. En anden Part blev siddende over som evige Studiosi, i Kafé-Liv og Punsch og smaatskaaren Satire og Selvparo- Tro — men ikke uden Kundskab, Oplysning — men ikke uden Tro,