GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 17 Følelser staar i Strid. Herved foraarsagedes da, især i Samfund og Enkeltpersonligheder, der kunstigt var holdte tilbage fra Deltagelse i den fremrykkende Kultur, en mer eller mindre haardnakket Strid mellem en ny Erkendelse og et gammelt Følelsesliv. Allerede i Juni 1875 havde Henrik Ibsen sendt Det nittende Aarhundrede et Digt, i hvilket det hed: Genfærd af afdøde Tider og Mænd gaar i vor Ynglingeskare igen. Af Frasernes Taager og Festernes Røgelse formes et Verdenshistoriens Spøgelse. Det var disse Genfærd af afdøde Tider, som Ibsen denne Gang havde eftersporet indenfor Familielivets Tær­ skel; det var Spøgelsets Optræden paa Privatlivets Grund, han havde rettet sit Blik paa, sikker nok paa, at der var et Spøgelse i hvert Hus. Den Modtagelse, som Stykket fik i Norge og Danmark, røbede, hvor langt Ibsen var forud for sin Tid. For første Gang vovede Smørerne at skrive imod ham som de plejede at skrive imod mig. Næsten hele det til Norge sendte Oplag vendte usolgt tilbage til Hegel. Og i Danmark naaede Forargelsen et Højdepunkt. Falkman i Nationaltidende, Molbech i Dagbladet gjorde det af med Gengangere. For at komme Ibsen til Hjælp i denne Situation, skrev jeg en Artikel, hvis sidste Del lød saaledes: Ibsen udvikler med rolig, men ubøjelig Strenghed alle Konsekven­ serne af et Liv som Alvings: Moderens forspildte, Sønnens skrækkelige Tilværelse, Sønnens Forelskelse i sin egen Halvsøster, dennes fra først af fordærvede Natur, der vil bringe hende til stedse dybere Synken, ende­ lig Moderens fortvivlede Stilling overfor det Tvangsvalg: at fremme Sønnens Død eller lade ham leve som et levende Lig, og han synes saa at spørge, om et Levned som hint var alle de tusinde Ofre værd, der under Trykket af Samfundsopinionen er bragt det. Naar, synes Ibsen at sige, saa op­ rørende, saa græsselige Ting forekommer indenfor det af Lov og Samfund omhegnede Familieliv, uden at noget velsindet og dannet Menneske deraf Georg Brandes : Levned. III. 2