GeorgBrandesLevned_1908

236

Indtryk a f Fremmede og ensom t Arbejde Kunstnere sig nogle Dage i Kjøbenhavn. Der blev afholdt en Festlighed for dem i Glyptoteket, hvortil de fleste mere ansete Danske indbødes. De danske Kunstnere, der fore­ slog Indbydelserne, havde indført mit Navn blandt de første. Men da det blev strøget af Listen, fik jeg intet at se til Franskmændene. Af Julius Lange erfor jeg, at de næsten alle havde spurgt efter mig. Da jeg Aaret efter traf adskillige af dem i Paris, havde jeg Anledning til at erfare deres Indtryk af Kjøbenhavn. De var desværre enstemmige i deres Fordømmelse af Thorvaldsens Arbejder i Museet. De la bien mauvaise sculpture var det Ord, man stadigt fik at høre. Men lige saa enstemmigt talte de med den største Varme og Anerkendelse om Sonnes Fresker paa Museets Ydermur. løvrigt var de stærkt skuffede i to Henseender, at de ikke havde modtaget nogen Indbydelse til Hoffet, og at de ingen Dekorationer havde faaet, hvad de paastod man havde stillet dem i Udsigt. De var tydeligt nok især komne for Dekorationernes Skyld. Noget efter Kunstnerne ankom den unge franske Kunst­ kritiker Maurice Hamel, udsendt af Gazette des beaux arts, en overordentlig fin Kunstkender og et Menneske med sundt, naturligt Blik. Han og Karl Madsen kom godt ud af det med hinanden og jeg mindes en Baadsejlads med ham, Karl Madsen og Nordmanden Andreas Aubert paa Lyngby Sø, mens den sjællandske Natur en Sommeraften for disse Farve-Elskere afslørede og tilslørede sig i rige, dæmpede og dejligt sammensmeltende Farver. Endnu lidt senere ankom delegerede franske Arbejdere til Udstillingen. Det var unge Haandværkere af forskellige Fag, rødere end de rødeste danske. For den store franske Revolution havde de ingen Interesse; den var dem for bor­ gerlig. I Grunden begyndte Verdenshistoriens tiltalende Parti for dem med Kommunen i Paris, som havde al deres Deltagelse og Begejstring. De harmedes over, at Raabet