GeorgBrandesLevned_1908

24

Udlændighedens Afslutning Og hvad Indtægten af hans Stykker angik, var den da endnu Nul. Bjørnson havde dengang, for at opnaa nogen Indtægt, af sin Oversætter Lobedanz ladet sig indmelde i de tyske dra­ matiske Forfatteres Forening, havde betegnet de tyske Over­ sættelser af sine Skuespil som Originaler, den originale Ud­ gave som en Oversættelse og støttet sig til den tyske Regerings Beskyttelse mod Tilbage-Oversættelser. At Ibsen ikke havde indladt sig herpaa, saas bedst, da Samfundets Støtter i Berlin opførtes paa én Gang paa seks Teatre uden at Digteren fik en Øres Honorar, medens Hr. Jonas og Konsorter, der havde tilskaaret og tilklippet det efter Behag, naturligvis tjente godt derved. Ja den Udgave af Stykket, som Ibsen selv (med Frøken Klingenfelds Hjælp) udgav i München, bragte hans Forlægger kun Tab og Ærgrelse, thi den kostede, om jeg husker rigtigt, 2 Mark, da den var trykt med ordenlige Bogstaver paa ordenligt Papir, og blev naturligvis til Makulatur, da Reclam samtidigt udgav Bogen for 20 Pfennig. Ikke desmindre var der ikke faa, som fandt et Tegn paa lav Havesyge i, at Ibsen den Sommer offenlig beklagede den høje Skat, den norske Regering havde lagt paa ham, idet den for at sikre uhindret Oversættelse fra Tysk til Norsk vægrede sig ved at indlade sig paa en Overenskomst med Tyskland. Nationalzeitungs og Deutsche Rundschau’s Teaterkritiker Karl Frenzel lod dengang aldrig Lejligheden gaa hen, naar et norsk Stykke opførtes, uden at ivre mod Opførelsen af nordiske Stykker overhovedet. Han gjorde gældende, at Stoffet i disse Stykker var altfor fremmedartet, at de be­ standig sigtede til eller hvilede paa eller gik ud fra politiske, sociale og literære Forhold, der var aldeles ubekendte i Tyskland, og at de som Følge deraf hverken kunde spilles eller nydes eller forstaas. At man skulde give sig til at