GeorgBrandesLevned_1908

26 Udlændighedens Afslutning erfor om Brødrene Goncourts Sværmeri for japansk Kunst og Kunstindustri, besluttede at studere Japan, og det var saaledes, efter hvad han selv har sagt, gennem mig som Mellemmand, han fik Stødet til Grundlæggelsen af den mønsterværdige japanske Samling, som Museet i Hamborg nu rummer. > Jeg blev i Hamborg vel modtaget af Formanden for den Forening, der havde indbudt mig, Professor Eyssen- hardt, og af en Familie, der en lang Række Aar igennem til Husherrens Død har vist mig Gæstevenskab der, Parret Emil og Wilhelmine Oppenheim, han sart og svagelig, men human og klog, hun varmt interesseret for Poesi og i Stand til en forstandig og fin Værdsættelse af hvad hun læste; Paul Heyse havde i hende en oprigtig og kritisk Veninde. — Hamburger Nachrichten bragte en Artikel om mig, hvori det hed, at ingen Foredragsholder der i Byen havde behaget som jeg. I Bremen, hvor jeg nogle Dage derefter talte, gjorde jeg mange dygtige Folks Bekendtskab, der næsten alle hed Muller eller Meier. Mellem dem var en rig Kunstelsker, Dr. Meier, som besad en af de største eksisterende Sam­ linger af Raderinger; han viste mig bl. a. Jules de Goncourts. Han indbød mig til det aarlige Bremenske Schaffermahlzeit, en Kuriositet, som jeg deltog i og har beskrevet*). Bremen udøvede en stærk Tiltrækning paa mig. Det dejlige gamle Raadhus opfyldte mig. I dets berømte Kælder, som Heine har besunget og Hauff fantaseret over, gav gode Bremens Borgere mig et lille Aftenselskab, hvor Barth, Sattier, Lammers, Dr. Marcus, en Senator og Borgerskabets Formand var tilstede og hvor Lammers holdt Talen til mig, efter at en Rhinskvin fra 1745 var sat paa Bordet. Den *) Samlede Skrifter XIV, 351.

Made with