GeorgBrandesLevned_1908

32 Udlændighedens A fslutning Modstand, saa er der siden traadt mig en Tillid og en Hengivenhed i Møde, der har været stærkere end Modstanden og Hadet. Deres Tilbud er mig et nyt Vidnesbyrd om denne Tillid, som en Videnskabsmand vel kan undvære, naar han maa, men uden hvilken hans Sind let bliver for bittert til harmonisk Produktion. Jeg kan endnu i Øjeblikket ikke angive det nøjagtige Tidspunkt for min Bosættelse i Danmark. Jeg har dels literære Forpligtelser, dels har jeg taget imod Indbydelser til at holde Foredrag i et Antal tyske Byer. Men jeg tror at kunne love, at jeg alt i denne Vinter vil holde offenlige Forelæsninger i Kjøbenhavn. Med Tak og i Ærbødighed Berlin, 12te Juli 1882. GeorS Brandes. Brevvekslingen blev samtidigt offenliggjort i Venstres Organ Morgenbladet og i Højres Dagbladet for at betegne Indbydernes Hjemmehøren i begge de politiske Partier. Me­ dens Morgenbladet udtalte Glæde over det foretagne Skridt, ledsagede Dagbladet foreløbigt ikke Meddelelsen med nogen Kommentar. Dagens Nyheder var det første Blad, som brød Taus- heden angaaende Henvendelsen til mig. Den 20. Juli bragte Bladet en indsendt anonym Artikel med Overskrift Det danske Aandsliv og dets anonyme Værger, som gav en hvas Forbitrelse Luft: „Hvad og hvem, hed det, er de ano­ nyme Herrer, som har ment sig selvkaldede til at tage sig af det danske Aandslivs F remm e?“ De haanedes som for­ mentlig en Flok jødiske Grosserere, og i Overensstemmelse hermed afbildedes de da ogsaa i Punsch som maskerede Jøder med rædselsfulde Fjæs og skrækkelige Næser. Mine kære Landsmænd kunde nu engang ikke fem Minutter glemme min Afstamning — saa usikker den end efter Sagens Natur maatte være. Anonymen udviklede: „det havde været Pligt at sætte Navn under en saadan Adresse.“ (Det var ikke Pligt at sætte Navn under en saadan Artikel.) Og han sluttede: „Vi andre beskedne og stille Deltagere i det danske Aandsliv,

Made with