GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 33 vi, som afskyr Rabalderet under enhver Form, har formentlig et Krav paa at faa at vide, hvem de Folk er, som anser sig for kapable til at være Formyndere for os alle.“ Dagen efter bragte Dagbladet en Leder af dets Udgiver, Hr. C. Goos med Overskrift Dr. G. Brandes. Det hed heri, at Adressen havde overrasket baade Tilhængere og Mod­ standere af mig. „Vi for vort Vedkommende indrømmer, at skønt vi regner os blandt Modstanderne, er vi dog tilfredse med Resultatet.“ I de fem Aar, der var hengaaede, siden Hr. Goos havde været Medunderskriver af den første Adresse til mig, Aar, i hvilke jeg havde vundet mer end evropæisk Ry, havde alt- saa Hr. Goos forvandlet sig fra Tilhænger til Modstander. Kun var han som saadan ikke fanatisk, han ønskede mig tilbage: „Selv om man betragter Brandes som farlig og hans Lærdomme som fordærvelige, er han ikke en Smule mindre farlig i Berlin end i Kjøbenhavn.“ Ja tvertimod, jeg var far­ ligere som udelukket fra Danmark: „Det falske Skin af et Martyrium, som han selv og hans Tilhængere har forstaaet at omgive ham med, vil altid gøre Indtryk paa ungdomme­ lige Gemytter.“ Derefter gik Hr. Goos over til at kritisere mit Svar­ brev; det ærgrede ham dels, at jeg hævdede, det ikke var Pengefordel, der drev mig hjem — man vilde have det Kort i Baghaanden mod mig — dels at jeg sagde, jeg tidligere havde mødt meget Had (i Danmark hader og hadede man ikke, det er de elskelige Menneskers Hjemstavn): „Vi til- staar, at det Svar, med hvilket Brandes har modtaget den til ham udgaaede ærefulde Kaldelse, som Helhed ikke har tiltalt os. Vi finder det mindre smagfuldt, naar han saa stærkt pointerer, at det ikke er Forventning om pekuniær Vinding, der bringer ham til at ombytte Berlin med Kjøben­ havn, og vi betænker os ikke paa at erklære det for mildest Georg Brandes: Levned. III. 3