GeorgBrandesLevned_1908

36

Udlændighedens Afslutning kaar, der nu har aabnet sig for ham, vil ægge hans Mod­ standere til en kraftig Optræden, som hidtil kun i altfor høj Grad har været savnet, og at hans Tilbagekomst til Kjøben- havn forsaavidt vil være til Held, vilde Statens Stempel paa hans Virksomhed hidføre en Forplumring, som til det Yderste bør undgaas.“ Dags-Avisen for 27. Juli skrev, ikke uden Føje: „Naar man betænker, at Dagens Nyheders varmeste Beundring for Dr. Brandes faldt sammen med dennes stærkeste Agitation, og at samme Blad udtrykkelig senere har rost de efter Hovedstrømningerne udgivne Monografier paa Grund af den Ro og Objektivitet, hvormed de er skrevne, har man vistnok Ret til at blive yderlig forbauset over den anførte Udtalelse. Absolut gaadefuldt er det, hvilke de „nationale Strømninger“ skal være, som Dr. B. „i alt Fald tilsyneladende“ har vist sin Ligegyldighed. Hvor komisk er det, at Fritænkerne Carl Carstensen og Erik Bøgh optræder som Kristendommens Riddere og prædiker den hellige Krig imod Dr. B., og at de samme Herrer, af hvilke den ene ikke har Begreb om Æstetik, og den anden højt regnet er Dilettant i denne Viden­ skab, bebrejder Dr. Brandes, at hans Kundskaber paa mangt et Punkt er overfladiske.1 Det for mig underholdende i disse Udtalelser var først og fremmest Dommertonen, den mere bredbringede hos Hr. Goos, den mere smalbrystede hos Hr. Carstensen, men lige overlegen hos begge. De Herrer indbildte sig i urokkelig Alvor at jeg endnu hørte under deres Jurisdiktion, de fandt mig begge overfladisk. Ibsen havde ikke fundet det, Bjørn­ son ikke heller, Taine havde ikke fundet det, Hettner ikke heller; Goos og Carstensen fandt det. En Kunstner fra Byen Oldenburg skal engang have vundet grand prix paa Salonen i Paris; da han vendte hjem til Oldenburg og udstillede sit

Made with