GeorgBrandesLevned_1908

38

Udlændighedens Afslutning regnes til Folkekirken, ja vil betragtes som levende Med lemmer af Menigheden“ kunde rette Beskyldninger mod Staten for ikke at have ansat en Personlighed som mig. Kirkens Børn, skrev han, skal elske og ære Moderen, og de indkalder den Mand, der vil haane og tilintetgøre denne Moder. løvrigt handlede efter Heuchs Mønster hele Artiklen om min Afstamning, der mit Liv igennem har hypnotiseret de Danske. Mit Standpunkt var jødisk, deres var nationalt. Aldrig i mit Liv havde jeg betonet eller blot fremdraget noget jødisk Standpunkt. Uden ringeste Usikkerhed, uden et Øjebliks Vaklen havde jeg fra den Dag, da jeg offenlig traadte op, saa godt som ene i hele Landet, stillet mig i af­ gjort Opposition til det Jødiske med alle dets Aflæggere, Lutheranismen blandt andre. Det hele Land var gennemtrængt af Jødedom, af æld­ gammel jødisk Kultur, ældgammelt jødisk Barbari. Alt her var jødisk, indtil Bøndernes Navne, Hans og Jens, Per og Povl. Man lærte Børnene jødiske Sagn, før man lærte dem dan­ ske, jødisk Historie før dansk, men først og sidst jødisk Religion. Man tilbad Jødernes Gud og tilbad en jødisk Kvin­ des Søn som Guds Søn og selv Gud. Folkets Fester var de jødiske, Paaske og Pintse, og man fejrede i Julen den Søn af en jødisk Moder, hvem man gav Plads ved „Skaberens højre Haand“. Præsterne prækede mod mig fra Landets Prædikestole. De forsvarede mod mig jødiske Bøgers Ærværdighed, mere: deres Inspirerthed og Ufejlbarhed, deres evige Værdi. Deres Begreb om Loven var jødisk fra Aar 500 før vor Tidsreg­ ning, deres Begreb om Naaden var jødisk fra Aar 50 efter den. Hele deres Tale om Himmeriges Rige og om Sæde­ læren paa Jorden var jødisk Teologi og jødisk Moral, enten som den var i Oldtiden eller som den var bleven videre