GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 39 udviklet og omformet i Middelalderen. Men overfor mig udtrykte de sig, som om Kristendommen var udgaaet fra Danmark og var hvadsomhelst andet end omdannet og mytisk udviklet Jødedom. Dog ogsaa nationalt skulde jeg være en Fremmed. Jeg var dog født i Danmark af danske Forældre, havde som Barn aldrig talt eller hørt andet Sprog end Dansk. Min Opdragelse var foregaaet sammen med andre danske Børns i en dansk Skole. Men, hed det, jeg var af fremmed Af­ stamning. Den Skæbne delte min Familie imidlertid med et uhyre Procentantal af Borgerfamilier i Kjøbenhavn. Gik man Vejviseren igennem, var Halvdelen af Navnene tyske. Af notable Danske stammede de allerfleste, idetmindste del­ vis, fra Nabofolk, dels fra de nordiske, oftest fra det tyske. At Landets Religion, forsaavidt den ikke var rent jødisk, var tysk baade som Lutherdom og som Pietisme, at Konge­ huset var tysk, Adelen for en stor Del tysk, de store Re­ former i det attende Aarhundredes Slutning gennemførte af fremragende Tyskere, skulde synes yderligere at vanskelig­ gøre en snever Nationalisme i Danmark, som den, hvortil det i kritiske Tider hvert Øjeblik trak op. I Fald Menneskene kunde tænke, maatte det evige Vrøvl om Afstamningen høre op. Den Omstændighed, at ethvert Menneske har to Forældre og disse atter to, bevirker jo dog, at gaar man ni hundrede Aar tilbage, altsaa fra nu af til Anno 1000, saa nedstammer ethvert Menneske tilsyneladende fra tusind Millioner Forfædre. Fører man Tallet tilbage til vor Tidsregnings Begyndelse, bliver det altsaa uover­ skueligt. Selvfølgelig indskrænkes dette Tal faktisk over­ ordentligt ved at Indgifte i rigt Maal har fundet Sted; men det bliver dog saa overvældende, at alt Hovmod af Forfædre maa forsvinde og Sandsynligheden for at alle disse har til­ hørt én Stamme maa siges at være ringe.