GeorgBrandesLevned_1908

40

Udlændighedens Afslutning De, som hadede mig, skulde jo imidlertid have en Grund dertil og fandt en fortræffelig deri, at jeg var „Jøde“, ind­ bildte sig vel tildels endog at spore Racehad og andet fra Mytologi og Legender stammende i deres saakaldte Sjæle. De hadede mig med det samme Had, hvormed de havde gjort H. C. Andersen og saa mangfoldige før ham Livet surt. Antipatien søgte en hemmelighedsfuld Forklaring. Men de samme, som ved enhver Lejlighed behandlede mig som om jeg ikke var dansk, forargedes grueligt, naar jeg skrev i fremmede Blade og Tidsskrifter, dengang de danske havde lukket sig for mig; saa klagedes der over min „i alt Fald tilsyneladende“ Ligegyldighed for de nationale Strømninger i Danmark. Sagen var, jeg havde skullet inde­ spærres, udsultes og ydmyges. Men jeg var brudt ud af Ringen. Evropa stod mig aabent og efter Evropa Amerika. Saa hidsedes da Nationalfølelsen imod mig. Besynderligt nok, der skulde ikke gaa særdeles mange Aar, før de samme, der havde fornegtet min Danskhed, over­ for Udlandet skulde gøre den kraftigt gældende, f. Eks. naar man dér opfattede mig som tysk Forfatter, men iøvrigt om­ talte mig paa velvillig Maade. Endnu holdt man dog ikke dér. Man begyndte at for­ mulere Stikord imod mig og mod dem, der delvis tænkte som jeg; de var Evropæere i Modsætning til de Danske. Aaret efter gjorde man endog disse Stikord til Partinavne. Men hvilket Vemod i denne Sondring! En Haandfuld sær­ ligt patriotiske Købstadborgere og Landboere var skønt Dan­ ske ikke Evropæere, men af en finere Art! 17 Sammen med Alexander Kielland foretog jeg i August enT u r ned til J. P. Jacobsen, som tilbragte Sommermaanederne