GeorgBrandesLevned_1908

42 Udlændighedens Afslutning der længe havde skrevet mig til i Anledning af Tegnér, hvem han studerede, og nu tilsendte mig en Masse Papirer, der efter hans Paastand var paalidelige, mest Optegnelser af Samtidiges Vidnesbyrd, Rygter og tildels ondartede Beskyld­ ninger, som satte baade Bispen og hans Hus i ugunstig Belysning. Adskilligt deraf syntes mig mistænkeligt, andet havde Sandhedens Præg og forekom troværdigt, saa meget mere som det ganske stemte med hvad Bjørnson i Sverig havde erfaret; men alt dette lod sig efter Sagens Natur ikke kontrollere af mig, og jeg begik en Fejl ved at hentyde dertil i en Artikel, jeg paa Opfordring skrev til Hundred- aarsdagen for Tegnérs Fødsel og som jeg har udeladt af mine Skrifter. Den gav Anledning til berettiget Indsigelse, men ogsaa til Deklamationer mod mig fra visse svenske Hold, hvorfra en sanddru Skildring af Tegnérs Menneske­ væsen ikke var at vente. Blandt de mange, som skrev mig til, rørte mig i dette Efteraar en gammel Dame, en Frk. Clara Andersen, der i mine yngre Aar havde digtet adskillige Skuespil for Teatret. Hun sendte mig sit først da udgivne Stykke Rosa og Rosita, foran hvilken hun havde ladet trykke en mig af Minde gaaet Side af en Artikel, jeg i 1869 havde skrevet derom, med disse Ord som Tilegnelse: „I det Haab at den modne, berømte Mand ikke har noget imod at mindes om den smukke og milde Dom, han skrev som ungt Menneske, tillader jeg mig at sende Dem min lille Bog.“ Saa spædt det Talent end var, som bar dette Skuespil, der var saa megen god Kultur fra den foregaaende Tidsalder i den gamle Dames Væsen og Kunst, at jeg blev helt bevæget ved Modtagelsen. Der veksledes derefter nogle Breve. Frk. Andersen var en af de mange, hvem Høedt havde fremmet med Raad og Daad.