GeorgBrandesLevned_1908

43

Udlændighedens Afslutning

19. Det Efteraar lærte jeg i Berlin Fru Fanny Ephrussi at kende, en Dame, hvem jeg kom til at skylde min første Forbindelse med Paul Bourget og med mange andre Fransk- mænd og franske Damer. Hun er født i Østerrig, men var fra en ung Alder af bosat i Paris og nær forbunden med en Mængde fremragende Mænd og Kvinder. Hendes Svoger, Charles Ephrussi, der snart overtog Redaktionen af Gazette des Beaux-arts og som har skrevet en betydelig Bog om Albrecht Dürer, var paa dette Tidspunkt en af Paul Bour- gets nærmeste Venner, senere en af Forloverne ved hans Bryllup. Han blev i høj Grad udmærket af den daværende tyske Kronprinsesse, senere Kejserinde Friedrich; hun besaa under sit Besøg i Paris i hans Selskab Kunstværker og Monumenter. 20 . I Efteraaret 1882 begyndte Holger Drachmanns let­ bevægelige Sind at trættes ved den mangeaarige Kampstilling overfor Modstandere, hvis Magt trods alle Angreb syntes ganske usvækket. Han antog konservative og nationalistiske Synsmaader. Et ganske privat Misforhold til en tidligere Kamerat bragte ham, som det sker med lyriske Naturer, til at se den hele Gruppe, hvortil den Paagældende hørte, i et ugunstigt Lys. Blandt mange andre Kendetegn paa en Forandring i hans Sympatier var et Digt med den besynder­ lige Titel Til Noget i Norge ; et uklart Tankedigt, hvori det om Partierne i Norge hed, at „begge Parter har maaske for liden — udviklingsmodnet Ret den Dag idag“ og hvor der i Modsætning til dem forherligedes et Noget, der skildredes som en Strøm, en Lyd, en Musik