GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 45 i Morgen! Han har Gigt, han er skaldet, han er Bedste­ fader. De skiltes fra ham ifjor, og han sagde Dem Farvel som „den vrede Achilles“, som „Indignationens Mand, be­ standig i Panser og Plade“. De træffer ham igen iaar, og De møder den vise Nestor i Slobrok. De troede, han var Begejstringen. Langtifra, han er Snusfornuften. Da han sidst kastede sit Visitkort ind af Døren til Dem, bar det Navnet: Gotfred Springforbi, og som Betegnelse af Livs­ stilling og Familieforhold var tilføjet Ordene „Vildtet er mine Frænder“. De møder ham en Maaned efter paa Gaden: hvor er den vilde Letfodethed henne! Han vandrer sin tunge Gang med en frygtelig Oppakning paa sin Skulder, og ser De rigtigt til, finder De, at han nu er bleven Atlas med et Bjerg, en Verdenskugle af bitter og overlegen Er­ faring paa Nakken.“ For imidlertid hverken af Drachmann selv eller Læse­ verdenen at blive betragtet som en fremtidig Modstander af ham, sluttede jeg med disse Linjer: „Maaske nærer Ingen varmere Følelser end den, der skriver disse Linjer, for Drachmann som Lyriker. Ingen glæder sig mere, naar det lykkes ham at frembringe noget godt, Ingen har saa tidlig stræbt at skaffe hans sjældne Ta­ lent den Anerkendelse, som tilkommer det; men der burde holdes bedre Hus med saa ualmindelig en Evne. Saa længe Drachmann maatte kæmpe for at vinde sig et Navn, var anden Kritik end den understøttende ikke paa sin Plads; thi der var Lyseslukkere nok i Pressen. Nu da den Ret­ ning, Drachmann tilhører, har sejret, nu da han selv er an­ erkendt som Danmarks første Lyriker og en af Nordens første Digtere overhovedet, vilde en Kritik, der stak sine Indsigelser under Stolen, hverken være til nogen Nytte for Læseverdenen eller for ham.“ Da Fru Emmy Drachmann, Digterens anden Hustru,