GeorgBrandesLevned_1908

50 Udlændighedens Afslutning ledes Loewe rettede Blikket fra Hædersgæsten paa hans unge Venner i Danmark for under glædelig Tilslutning fra Forsamlingens Side at drikke paa deres Velgaaende; hvorledes endelig Lazarus skildrede Forfatteren til Moderne Geister selv som en moderne Aand, der viste sine Genstande i elektrisk Belysning og derfor selv med rette stod for os, hans Venner og Tilhængere, i elektrisk Belysning. Brandes Tale vil staa præget i Alles Erindring som den mindevær­ digste og mest individuelle. Min Tale lød: „Jeg husker tydeligt den Følelse, som greb mig, da jeg for mere end fem Aar siden paa en stille Oktoberaften i en fin Regn for første Gang efter min An­ komst til Berlin gik ned ad Unter den Linden. Butikerne var lukkede og deres Lys slukte. Husene forekom mig alle fremmede og tillukkede, jeg følte mig ret ensom. Da faldt et Ord af en eller anden Romanhelt mig ind: „I denne By har jeg ingen Fjende.“ Har jeg end ikke nogen Ven, saa har jeg her dog ingen Fjende, og jeg trak Vejret lettere. Naar jeg nu om et Par Dage forlader Berlin, saa er det med den samme behagelige Følelse af ikke at efterlade nogen Fjende her, en Følelse, som rigtignok kun Den kan have, der har levet stille som Tilskuer og spillet en altfor ringe Rolle til at kunne vække Misundelse eller Fjendskab. Og dog ser jeg nu Berlin med ganske andre Øjne; thi jeg har den smukke Vished, at jeg her har vundet Venner, og at megen Velvilje, uventet og neppe fortjent Velvilje, har mødt mig her. Den By, som var lukket for mig, ligger nu aaben for mine Øjne, og jeg ser mig i Aften til min egen For­ undring som Midtpunkt i en venligt sindet og udsøgt Kres, der ledsager min Bortgang med gode Ønsker og vil overtale mig til den Tro, at jeg, der har indtaget saa lidet Rum i denne store og gode By, har efterladt en Tomhed. Jeg tager ikke Alt, hvad der er blevet sagt i Aften, bogstaveligt; jeg véd, hvad der maa skrives paa Feststem­ ningens og Afskedsstemningens Regning. Hvis jeg var for