GeorgBrandesLevned_1908

52

Udlændighedens Afslutning

hold til Tyskland var Datidens danske Ungdom overhovedet blevet fremmed for Samtidens Europa. Hvis jeg ikke selv som Yngling aandelig havde lidt saa meget under at Broer var afbrudte, vilde jeg neppe som Mand have sporet saa megen Lidenskab for overalt, hvor jeg formaaede det, at slaa Bro, knytte Traade og anlægge Kanaler til at lede aandelige Strømninger ind i mit Fædreland. Jeg gad vide, om der gives noget nulevende Menneske, der har foran­ lediget, at saa mange Bøger er bievne oversatte fra fremmede Sprog paa Dansk og fra Dansk til fremmede Sprog. Jeg har ogsaa her i Berlin opfattet mit Hverv som en Mæglers mellem Norden og Tyskland, idet jeg har udgivet Bøger og Essays om nordiske Skribenter og taget Del i Udgivelsen af nordiske Skrifter. Naar jeg nu lige fuldt skilles fra Tyskland, er det fordi denne Mæglerrolle egentlig slet ikke ligger for mit Temperament. Jeg behøver neppe at sige Dem, hvormeget der fængsler mig i Tyskland. Da jeg i 1872 kom hertil fra Danmark, var det mig som havde jeg ikke alene skiftet Sted, men ogsaa Tid, som kom jeg fra det 19de Aarhundrede ind i det 20de. Mange Anskuelser, der hos os blev betragtede som dumdristige, gjaldt her for maadeholdne. Meget, der i Norden blev anset for revolutionært, var her offenlig Me­ ning. Jeg følte mig til Mode som en udsat og glemt For­ post, der trækker sig tilbage til Hæren. Men en Mand lever fuldt kun dér, hvor han har Formaal og kan forfølge Formaal. I Tyskland kunde jeg ikke have andet Maal end det uværdige at gøre mit Navn stedse mere bekendt. Men i Norden ligger alle mine Opgaver. I Norden er der en Ungdom, hvis Læ rer jeg skal være, en Ungdom, der maaske ikke er saa lærd som den tyske, men som er friskere og mere ungdommelig. Jeg tør ikke spørge mig selv, om jeg

Made with