GeorgBrandesLevned_1908

Udlændighedens Afslutning 53 har Lyst til at gaa og hvad der venter mig i mit Hjem: jeg maa. Den, som én Gang har levet med i et stort Lands og en Verdensstads Liv, han finder sig nødvendigvis vanskeligt paany til Rette i et ganske lille Land og i en middelstor By. Dog det forstaar sig, aandeligt kan jeg ikke skille mig fra Tyskland, om saa blot af den Grund, at Sjælelivet og det politiske Liv i de nordiske Lande nødvendigvis paavirkes dybt af tyske Tilstande. Dersom det staar godt til i Tysk­ land, dersom de Bedste her er ved godt Mod, dersom her modnes mange nye Tanker, dersom store, gavnlige Omform­ ninger bliver forsøgte og udførte her, saa kommer efter faa Aars Forløb alt dette de smaa Stater i Norden til Gode — og omvendt, sejrer i Tyskland den aandelige og politiske Reaktion, ophidses slette Lidenskaber, hersker Voldsmagt og Forfølgelsessyge, saa sporer vi Virkningen næsten straks. Det maa De vide: de Tider er begravne, da vi i Norden glædede os, naar det gik ilde til i Tyskland, og sørgede over Tysklands Velfærd. Vore Skæbner er nøje knyttede til Deres. Hersker Lyset her, saa bliver hos os Mørket lettere fordrevet; hersker i Tyskland fri og skøn Menneskelighed, saa taber visse Smaafolk i Norden, der gerne vilde trælbinde Aandslivet, Modet. De som vil noget godt, er i alle Folke­ slag samfast forbundne. Derfor tror jeg at tale ikke blot i eget Navn, men i en hel yngre Slægts i Norden, naar jeg udtaler det Ønske: Maatte Tyskland udvikle sig lykkeligt og rigt — og maatte det ikke gøre dem, der kender og vurderer det i Norden, det altfor vanskeligt at tale tysk Væsens og tysk Fremfærds Sag! Mit Hjerte snører sig sammen i mit Bryst, naar jeg tænker paa, at netop nu, da jeg frivilligt forlader Tyskland, maa Hundreder af danske Borgere som jeg, nordslesvigske Bondesønner, der mente at have en Ret til at bo paa deres