GeorgBrandesLevned_1908

60

Ny Begyndelse i Kjøbenhavn i Berlin for Nordslesvig, medens Hørup som Politiker, Otto Benzon paa Forfatternes, Schwarz paa Kunstnernes, Arbejder­ føreren Holm paa Arbejdernes Vegne bød mig Velkom­ men. Man sang en smuk Sang af Sophus Schandorph, som jeg anfører, da den ikke findes blandt hans samlede Digte: Husker I Tiden, da først han os præged Gyldenmønt af Fundet i Granskningens Schakt? den Gang han Sindene mægtigt bevæged ved sin kække Trodsen paa Ungdommens Magt?

Husker I Ploug, som mod „Tyrken“ i Krig førte sin Sprøjte med Piber og Trommer? Husker I Klokketaarnsvægternes Skrig: „Vogt Eder! Belzebub kommer!“ Lidet Jer nytted Jer’ krigerske Danse, Fogeder paa Anholt og Laugs-Oldermænd. Ak — Eders Fjende i Aandsdyst vandt Kranse overalt i Verden, hvor han styred hen. Spiren, vi plantede her paa hans Bud, gror dog ret frodigt i Hjemlandets Have; Purrekrats-Buskene snart vil gaa ud. Orme paa Rødderne gnave. Selv er du vokset. Europa er blevet længst den Høresal, hvor som Lærer du staar. Modgangens Regn har i Vejret dig drevet, Myndigheden vandt du med Manddommens Aar. Ej har din Haand dog sin Smidighed tabt: Klingen med Sus gennem Luftrummet toner. Før da det Korps, til hvis Chef du er skabt: Ungdommens lette Dragoner! Værn om det Liv, som iblandt os du vakte, hids os alle ildfuldt til Arbejde op; Den, som vor Grød gennem Aaringer smagte, blier efterhaanden lidt tung i sin Krop. Arielsgnisten, du har i din Aand, trænger vi til i de taagede Vange; gør med et Svip af din kritiske Vaand Vennerne stundom lidt bange!

Made with