GeorgBrandesLevned_1908

64

Ny Begyndelse i Kjøbenhavn Entusiast og begyndende Skribent, der maaske i Mismod over ikke at kunne tilendebringe sine medicinske Studier nogle Aar derefter søgte Døden, og Hannes Hafstein, en smuk ung Mand med megen Holdning og betydelig poetisk Evne, der snart vandt sig et Navn som Digter, senere som Politiker, og som en Snes Aar senere blev Islands første indfødte Minister. Af Skribenter saa jeg jævnligst J. P. Jacobsen og Kiel- land. Carl Ewald, der anonymt havde udgivet et lille Flyve­ skrift om mig, Faarene og Bukkene , dukkede dengang op indenfor min Synskres. Fra Sverig kom August Lindberg, Skuespilleren, og Harald Molander, den unge Digter, der da endnu kun havde skrevet det temmelig upersonlige Skuespil Furstinnan Gogol. Lindberg var stræbende, virksomt kæm­ pende for at naa frem, foretagsom, sympatisk, en i høj Grad varmtfølende Mand; Molander, der nærede Uvilje mod Lindbergs Kunst, var en bevidst og beregnende Kunstner­ natur. Han var en lille korthalset Mand, elegant i Optræden og Klædedragt, overmaade kyndig i al Teaterteknik. Jeg kunde da ikke spore, at han mange Aar efter vilde kunne skrive saa rig og levende en Bog som hans store Roman fra Tre- diveaarskrigen, En Lyckoriddare , et ypperligt Værk. Man sendte mig paa det Tidspunkt den første tyske Oversættelse af Dostojevskis „Brøde og Straf“ (Raskolnikov) med Anmodning om at henlede Opmærksomheden i Tysk­ land og Østerrig paa Bogen, hvor den trods sine umaadelige Fortrin var forbleven uændset. Den gjorde Indtryk paa mig, og jeg banede den Vej udenfor Rusland. Der var i August Maaned en Sangerfest i Kjøbenhavn. Man sang i Kongens Have Nationalsange trægt, uden Appel, uden Gnist, uden Flugt. Det Drævende, som er Lighedspunktet mellem de Danske og Sachserne, virkede besynderligt sam