GeorgBrandesLevned_1908

Ny Begyndelse i Kjøbenhavn 67 jeg ingen Indbydelse dertil. Forbigaaelsen var mig ukær, fordi jeg havde talrige Bekendte blandt dem, der ind­ fandt sig. Det blev opfattet som en kunstnerisk Begivenhed, at August Lindberg kom hertil med sin Trup og opførte det af den nordiske Presse slet behandlede og af de officielle Teatre afviste Gengangere. Forestillingen gjorde et dybt Indtryk; Lindberg selv spillede Osvald fortrinligt, og det intelligente Kjøbenhavn besluttede at fejre den tapre Skuespiller med en, Festlighed, som blev vellykket. Da jeg ved den udbragte Ibsens Skaal, blev jeg hilst og lønnet med døvende Bifald, vistnok ikke fordi det, jeg sagde, var saa godt, men fordi jeg i største Delen af Aaret 1883 var saa yndet, at man fandt Alt godt, hvad jeg sagde. Hurtigt nok skulde efter Sædvane Stemningen vende sig. Jeg holdt stadigt under samme Tilløb mine Forelæsninger om Det unge Tyskland, skrev desuden og gav i Trykken den Række Essays, der fik Navnet Det moderne Gennem­ bruds Mænd. 7. I Anledning af Grundtvigs Hundredaarsdag blev der i Studentersamfundet afholdt en Festlighed med Taler til Grundt­ vigs Ære. En Artikel i Morgenbladet med en køligere Vur­ dering af Grundtvigs Fortjenester, der dels kom for sent, dels ikke var klog, satte ondt Blod og bidrog sit, gav idetmindste et Paaskud, til det nogle Maaneder derefter indtraadte Brud mellem Venstres Grundtvigianere og Fritænkere. Venstre viste sig paa dette Tidspunkt ganske ude af Stand til at bedømme den virkelige politiske Situation i Lan­ det. Den moderate Politiker Frede Bojesen holdt et Fore­ drag om Machiavelli, i hvilket han beskyldte Conseilpræsi- 5 *

Made with