GeorgBrandesLevned_1908

72 Alm indeligt Frafald hvor bl. A. Berg og Christopher Hage talte. Denne sidstes Tale var den eneste, som indeholdt noget af Vægt. Han frygtede allerede da, at den Fremgangsmaade, Venstre fulgte, vilde fremkalde en provisorisk Finanslov, mod hvilken Partiet ikke havde forberedt et eneste Nødværgemiddel. Han sagde: Det er ikke klogt at tirre en Kat saa længe, at den med et Spring sætter sine Kløer i Øjnene paa En. Hans Ord blev overhørte; Ingen tænkte paa at tage Forholdsregler eller blot paa at overveje hvad der i Anledning af Lovbruddet skulde ske. Man var begejstret og selvsikker. Endnu den 8. December havde Hørup ment, at Berg vilde skille sig af med Morgenbladets Mænd for ikke at an­ gribes af Bladet, naar han blev Minister. Klein havde faaet Berg til at tro, han blev det til Foraaret. Da Hørup tre Dage senere modtog et Brev fra den Stymper, Berg mentes at have udset til den ny Redaktør, aabnede han det i den Tro, at det indeholdt Meddelelse om Redaktionsskiftet. Det var imidlertid kun en Indbydelse til et L ’hombreparti, og Hørup troede nu Faren afgjort drevet over. Men Dagen efter, den 12. December, kom Opsigelsen. Fra Hoffet havde Berg stadig modtaget Vink om, at Betingelsen for hans Ud­ sigter var hans Frigørelse fra „Forsvarsfjender og Ateister“. Disse Lokketoner havde han ikke modstaaet. Hørup var Forsvarsfjenden og E. Brandes Ateisten. De afsatte Redaktørers første Tanke var at stifte et nyt Blad; de kunde rejse 40,000 Kroner, men manglede 10,000, og derpaa strandede foreløbig Planen. Berg forelagde des­ uden Sagen om Morgenbladet i et privat Partimøde og sendte Deputation til Hørup med Anmodning om ikke at grunde et nyt Blad. Det gamle turde han for sine Vælgere ikke sælge til „Fritænkere“.