GeorgBrandesLevned_1908

76

Alm indeligt Frafald Had og Hævn prædiker Drachmann Kærlighed og Hjertets Mystik, og uden Selvhengivelse, i haard Egoisme forkynder han en Religiøsitet, hvortil han kun staar i Forhold gennem Fantasien.“ Det kunde ikke være andet end at de to Bevægelser, der udgik fra Berg og fra Drachmann, fandt hinanden og forenede sig imod den, der var udgaaet fra mig og som disse i Forening vilde indsnevre. Drachmann, der i Belgien havde forefundet en flamsk Bevægelse rettet mod Wallonernes Franskhed, overførte nu denne paa Danmark, hvor Sprog og Kultur rigtignok ikke var spaltet i to, men hvor der jo kunde slaaes paa de nationale Strenge imod den nyere Paa- virkning af fransk Dannelse. Saaledes indlededes og pristes en dansk Bevægelse modsat en paastaaet fremmed, der kaldtes fransk, men skulde betyde jødisk. Det saakaldte Vittigheds­ blad Punsch lod intet Nummer ubenyttet til denne Fortolk­ ning. Paa samme Tid antog Berg, som ovenfor antydet, for sit ny Parti-Brudstykke Benævnelsen „Danskerne“, modsat „Evropæerne“, hvilket Navn gaves Hørups Gruppe, der jo med faa Undtagelser bestod af Bønder, medens Føreren selv end ikke havde sat sin Fod udenfor Landets Grænser, altsaa skulde synes dansk nok og fritaget for ethvert Stænk af Evropæisme. Men atter her maatte ved Evropæere, om Ordet skulde have nogen Mening, forstaas danske Mænd af jødisk Afstamning, med hvem Hørup havde indladt sig. Under disse Omstændigheder gik ogsaa Dags-Avisen, der hidtil havde støttet mig, over til Modpartiet, og Redak­ tionen, der indtil da havde været mig velsindet, skrev hvasse Artikler imod mig, medens Dagbladet overfaldt mig med Skældsord. Professor Paludan havde sat Studenter ud paa Gennemlæsning af den franske Literatur, jeg havde behandlet i Hovedstrømningers femte Del, for der at finde Plagiater. De arbejdede redeligt i mange Maaneder, men Udbyttet blev