GeorgBrandesLevned_1908

78 Alm indeligt Frafald I Marts 1884 bragte Gubernatis’s Revue Internationale en Artikel af den mærkeligt sprogkyndige Charles Simond Une nouvelle école de critique littéraire (de Sainte-Beuve å Georges Brandes). I April fik jeg tilsendt en Artikel af Saturday Review, hvoraf jeg saa, at da man nylig i England havde kaldt Tysklands nyeste Literatur inferior, havde En paaberaabt sig, at „den første levende Kritiker var en Tysker“ og det var mig, som var ment. Lidt senere i April blev jeg i Spectator paany kaldt the first living critic. I Juni havde Journal des Débats en lang Lovtale over mig af Marc Monnier. Iblandt de yngre franske Forfattere nærmede sig til mig Edouard Rod, der som oprindelig Schweizer sad inde med en flersidigere Kultur end de øvrige. Han skrev en længere velvillig Artikel om mig, hvori han dog dadlede mine Bøgers mangelfulde Komposition og i Kraft af en ikke udtømmende Forstaaen antog Ferdinand Lassalle for mit „Ideal“. I Danmark mødte der mig kun et halsende Had fra Fjendernes Side og uafbrudte Frafald fra Vennernes. En enkelt Familie dannede en paafaldende Undtagelse; det var Holger Drachmanns. Fru Erna Juel-Hansen besøgte mig samme Dag, som Drachmann med en ondartet Artikel havde vendt sig imod mig, og ved en større Festlighed, hvortil hun indbød, holdt Holger Drachmanns gamle Fader en Tale for mig, hvori han med demonstrativ Varme god­ kendte mine Bestræbelser og hævdede Berettigelsen af min Sag. Et vemodigt Udslag fik Holger Drachmanns forandrede Holdning i et Dødsfald. Paa Waisenhus-Apoteket fandtes en ung Farmaceut ved Navn Wiese, en Sværmer for al oprørsk Poesi, særligt for Byrons, der fra første Færd af havde knyttet sig med særlig Inderlighed til Drachmann. Han var en mager, rødblond Mand med dyb Stemme, for hvem hans aandelige Stræben var dybeste Alvor. Det var umuligt at