GeorgBrandesLevned_1908

80

Alm indeligt Frafald Den unge danske Forfatter derimod, der af Mange be­ tragtedes som Chefen for en ny Skole i Literaturen og sidenhen altid har støttet mig, Herman Bang, var mig i disse Aar stadig paa Nakken, opfordrede mig i Studenter­ samfundet til at trække mig tilbage, da man var træt af mig, og skildrede mig som kritisk Fanatiker, medens en nu næsten glemt Forfatter, Vodskov, som Kritiker stadigt fremhævedes af ham paa min Bekostning som sandhedskærlig og upartisk. Blandt de ældre Digtere traf jeg undertiden sammen med Hostrup. Han viste mig nærmest Velvilje uden at det dog kunde komme til nogen frugtbar Vekselvirkning os imellem. I April Maaned modtog jeg en Opfordring til at besøge Kronprinsen af Danmark, den nuværende Konge. I dette og de to nærmest følgende Aar havde jeg efter hans Ønske adskillige Gange Audiens. Dertil indskrænker min Forbin­ delse med det danske Kongehus sig. I Maj Maaned blev de H errer Rosenberg og Paludan ansatte ved Universitetet i Kjøbenhavn som Docenter i dansk Literaturhistorie. 6 . Den 5. Juni 1884, paa Grundlovsdagen, kom jeg tilfæl­ digvis tilstede ved Slutningen af et Festmaaltid, som de libe­ rale Vælgerforeninger afholdt paa Sommerlyst, og hvortil jeg ikke var blevet indbudt, fordi jeg havde bedt mig fritaget for at være Medindbyder til Festen, dels af Lede ved dansk Politik, dels af Uvilje mod hver anden Dag at skulde sætte mit Navn under et nyt Opraab. Saasnart man saa mig, rejste en Herre sig og udbragte under stormende Bifald min Skaal. Der raabtes fra alle Sider Anmodninger til mig om ikke blot at takke, men at

Made with