GeorgBrandesLevned_1908

Alm indeligt Frafald 81 tale. Jeg var aldeles uforberedt og vidste end ikke selv i Øjeblikket, om jeg havde noget paa Hjerte. Da jeg nød­ tvungen rejste mig, udbrød der en Torden-Applaus, som varede fulde fem Minutter. Saa kom, overraskende for mig selv, adskilligt til Orde, hvad der i de senere Aar havde samlet sig i mit Sind. Jeg udtalte en Tvivl om at de Tilstedeværende, der­ som de ret kendte mig, vilde klappe saa hjerteligt af mig. Jeg vidste ikke selv, om Benævnelsen liberal passede paa mig; jeg turde end ikke kalde mig ubetinget frisindet; thi der var Punkter, paa hvilke jeg ikke misbilligede Tvang. Demokrat mente jeg ikke, at jeg kunde kaldes; thi jeg troede ikke paa Flertals-Afgørelsers Værdi. Naar jeg op­ rigtigt var for Venstre i den danske Forfatningskamp, saa var det, fordi Venstre havde Ret, ikke fordi det var Flertal. Medens jeg af hele mit Hjerte vilde tjene Folket, kunde jeg da ikke sige, at jeg vilde tjene Demokratiet. Demokrati var et Middel; men man burde ikke glemme Maalet over Midlerne. Maalet var store, nye, rige Kulturtankers Ind­ førelse i dansk Aandsliv og Samfundsliv, ligegyldigt om disse Tanker var af dansk eller fremmed Oprindelse, naar de blot var sande og passede for os. En særligt dansk, indestængt Kultur var en gammel Jomfru, der ingen Børn kunde faa. Den var nødvendigvis ufrugtbar, thi ubefrugtet. Der blev Dødstaushed. En gammel Skandinav og ny- omvendt Venstremand gav Tegn til, at Ingen skulde rejse sig for mig. Man blev siddende, og en af Venstres ledende Mænd protesterede i forøvrigt meget artige Ord paa Fler­ talsstyrelsens Vegne. Saa rejste N. J. Larsen sig: „Jeg har ikke behøvet at høre Dr. Brandes idag for at vide, han aldrig har forstaaet, hvad en dansk Bevægelse e r.“ Der fulgte vel et Kvarters Hylen og Hyssen og Fy. Man vilde afskære Taleren Ordet. Jeg bad, man vilde lade ham tale. Georg Brandes: Levned. III. - 6