GeorgBrandesLevned_1908

84

Alm indeligt Frafald 8 .

Den til Conseilpræsident nysudnævnte Sverdrup besøgte Kjøbenhavn. Lige efter Ankomsten gik han til mig og viste sig overordenlig elskværdig. Men jeg var forbauset over den Formløshed, hvormed han optraadte. Hverken havde han ladet den svensk-norske Gesandt sin Ankomst vide eller vilde han gøre den danske Conseilpræsident noget Besøg. Han spurgte mig, om jeg ikke kunde indføre ham hos en eller anden af de danske Ministre. Den eneste, hvem jeg kendte en ubetydelig Smule til, var Marineministeren Ravn; men jeg foreholdt energisk Sverdrup, at jeg ikke var den, som egnede sig til Mellemmand mellem Norges Premier­ minister og hans danske Kolleger. Da der ikke var Krigs­ tilstand mellem Norge og Danmark, burde han gennem Gesandtskabet lære Estrup at kende, lade sig indbyde til Hove osv. Det forekom mig ikke rigtigt, at han i Stedet udelukkende vilde søge danske Venstremænds Selskab. Jeg bad ham af alment politiske Grunde, ikke at modtage nogen Festlighed givet af den danske Opposition, og af Hensyn til Hørups Gruppe om i ethvert Tilfælde ikke ved en saadan Lejlighed at lade det saakaldte europæiske Venstre i Stikken. Han lovede mig begge Dele, men glemte desværre sine Løfter. Hvor varmt jeg følte for ham, viser en Tale, jeg i en lille Kres holdt til ham: De kender alle den Myte, vi i de senere Aar har oplevet, en mytisk Kamp, der foregik etsteds i Nordevropa mellem en Mand, hvem et helt Folk havde udset til dets Forkæmper, og saa en overnaturlig, unaturlig Magt, det saakaldte absolute Veto, en Slags kronet Lindorm, der krævede Menneskeofre eller dog Ofre af Mandsfrihed og Menneskeværdighed. Manden førte et godt Sværd og fik sit mytiske Navn deraf. Lind­ ormen pustede sig op, hvæsede og skabede sig frygteligt; men han saa den fast ind i Øjnene og pirrede den med Spidsen af sin Klinge. Saa