GeorgBrandesLevned_1908

86

A lm indeligt Frafald Det daværende Venstre gav en Fest paa Skodsborg for Sverdrup. Den var uheldig og stemningsløs. Berg, der holdt Hovedtalen, udtalte med pinlig Smagløshed sin Glæde over at „Kameraten“ i Norge var naaet til Magtens Tinde og sin Forhaabning om at Eksemplet snart vilde blive fulgt i Danmark. Sverdrup, der jo var uvant med at tale for et dansk Publikum, havde oratoriske Former, der i Danmark forekom gammeldags og højttravende. Han udviklede bl. a., at hvis han var blevet Politiker, saa skyldtes ikke dette ham selv, men en højere Magt, et Forsyn. Havde ikke Forsynet vaaget, var det aldrig faldet ham ind at give sig af med Politik. Det klang besynderligt, fordi en Logiker som Sverdrup dog umuligt kunde isolere Forsynets Ledelse af ham som Politiker ud fra dets alminde­ lige Styrelse af hans Veje. Den, der raader for Alt, kan ikke udpeges som særligt ledende i noget enkelt. Videre talte Sverdrup om en stille Magt, hvis Indflydelse han be­ standig havde sporet og som ogsaa havde knyttet hans Sind til Danmark. Da jeg vidste, at Sverdrups Moder havde været dansk, og da hans fortræffelige Frue var dansk, faldt det mig ind, at han med den stille Magt maaske sigtede til kvindelig Ind­ flydelse paa hans Liv. Men jeg blev atter uvis, da han sluttede Omtalen af sit Forhold til denne stille Magt med Ordene: „Vil stærke Aander kalde dette Svaghed hos mig, saa vil jeg bære denne Slagskygge over mit Liv.“ Da Sverdrup havde endt, spurgte jeg ham derfor: Med Forlov, sigtede De ved den stille Magt ikke til Dem nær- staaende Kvinder, som har knyttet Dem til Danmark? Han svarte, ikke uden Lune: „Jeg gratulerer Dem, ifald De har truffet Kvinder, hvis Væsen kunde betegnes som en stille Magt; jeg synes sandelig, Kvinderne plejer at gøre sig gæl­ dende paa ret larmende Maade. Ved den stille Magt mente