GeorgBrandesLevned_1908

A lm indeligt Frafald 87 jeg Forsynet, uden hvilket jeg aldrig var bleven Politiker.“ — Og hvem sigtede De til med de stærke Aander? — „Jeg sigtede til Dem, som De vel nok forstod.“ Jeg blev for saa vidt meget forundret, som jeg hidtil havde dannet mig en meget forskellig Forestilling om Sver- drups Aandsretning. Nu begreb jeg ikke, med hvad Ret han havde kaldt Søren Kierkegaard „en hysterisk Person­ lighed“. 9. Den Sommer nød jeg intet andet Landliv end et kort Ophold paa den mig saa kære 0 Møen, hvor jeg arbejdede paa min Bog om Berlin, der begyndte at udkomme i Hefter; jeg skrev Afhandlingen om Feltmarechal Moltke. Derpaa vendte jeg tilbage til Kjøbenhavn i Haab om at kunne del­ tage i den Fest, Kommunen gav den udmærkede Skare af europæiske Læger, som dengang samledes til et stort Lægemøde i Danmarks Hovedstad. Men jeg modtog ikke nogen Indbydelse. Dog blev Lægemødet af Betydning for mig. Dels søgte ikke faa af de fremmede Læger mig op til en enkelt, undertiden lærerig Samtale, dels vandt jeg ved dette Møde et Venskab, der varede ved. Jeg fik en Dag Besøg af den polske Læge Karol Benni fra Varshav, den første Polak, jeg kom til at staa nær, og hans Hengivenhed for mig, hvis Bøger han i mange Aar havde været kendt med, var overordenlig og udholdende. Det var sikkert gennem hans Forbindelser, at jeg modtog den første Indbydelse til at holde Forelæsninger i russisk Polen og derved lærte For­ hold og Mennesker at kende, der blev betydningsfulde for min Udvikling. Imedens arbejdede jeg paa at gøre min Bog om Hol­ berg — oprindeligt seks Forelæsninger — færdig til Trykken,