GeorgBrandesLevned_1908

88

A lm indeligt Frafald saa den kunde udkomme til Holbergs Tohundredaarsdag. Maleren Hans Nicolaj Hansen, hvem jeg længe havde kendt og med hvem jeg nu traadte i nærmere Berøring, forsynede min Bog med smukke og poetiske Vignetter. Skriftet fik en ret god Modtagelse, men blev ikke den Succès, som Forlaget havde ventet og jeg selv haabet paa. I „Foreningen til Oplysningens Fremme blandt Kjøben­ havns Arbejdere“ holdt jeg et Foredrag om Holberg, der blev stenograferet og udgivet blandt Studentersamfundets folkelige Smaaskrifter. I dets Slutning sagde jeg: Naar De i Anledning af Tohundredaarsfesten for Holbergs Fødsel læser i alle Aviser om den store Glæde, der er over at vi har Holberg, naar De hører de mangfoldige pæne og fine Folk bevidne, hvor de elsker Holberg — saa tro dem ikke, tro dem ikke! Hvad vil det sige, at elske Holberg? Det er saa simpelt som noget: Det er at elske det, han elskede, og at hade det, han hadede. Men tror De egentlig, at de Mennesker, som officielt i vore Dage har været saa ivrige for at lægge deres Kærlighed og Hyldest for Dagen, elsker og hader som han? Det at elske Holberg, det vil sige: som han at elske prøvende Fornuft, Fremskridt, Arbejd for Menneskenes Vel; det vil sige, som han at hade Fordom, Lavsaand, Dumhed, Tryk af den gamle, stivnede Vanes Herredømme. Jeg tror ikke, at De, der i vore Dage behersker den offen- lige Mening, gør det. Denne Advarsel var ikke ubeføjet. Holbergs Mindefest var hvad Slotsbranden nogle Maaneder forud havde været, en Anledning for det officielle Kjøbenhavn til at skabe sig. Min egen Stemning i dette Efteraar kom til Orde i sidste Afsnit af mit Festskrift, der i Skildringen af Holbergs Sam­ tid giver en vis Lede ved Menneskene Luft.

Made with